Du er her:
Mottaker: ALFRED SINDING-LARSEN
Datering:26. januar 1876
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Konvolutt
Herr cand: jur: Alfred Larsen.
Josefinegade, hjørnet af Pilestrædet.
Christiania.
(Norwegen.)
fr:
Kære ven!
Undskyld at jeg ligeover for Dig har gjort mig skyldig i en stor uefterrettelighed betræffende drikkehornet! Sagen er at det på mig faldne beløb har ligget parat hos min kommissionær, boghandler Nils Lund, lige siden December måned, men at jeg indtil nu rent har glemt at underrette Dig derom. Tilgiv dette og vær af den godhed at lade beløbet hæve. –
Nu har I jo professor Maurer oppe hos jer og jeg håber man gør sit bedste for at hædre og fejre ham,
 
 
hvilket han i fuldt mål fortjener, ikke alene som videnskabsmand men også fordi hans hus er som et hjem både for herboende og gennemrejsende norske. –
Med en hjertelig lykønskning i anledning af din nye bestilling, og med en hilsen til alle venner og bekendte tegner jeg mig
Din hengivne
Henrik Ibsen.
P. s. Lidt må jeg dog tilføje om den herværende skandinaviske koloni. Den består af mindst 50 personer, navnlig af kunstnere og polyteknikere. Eilif Petersen har vundet et anset navn i den tyske kunstverden; han har nu en hel del elever, flere, end han kan modtage, melder sig og må tilbagevises; han har sikkert en stor fremtid for sig. Sinding maler det ene billede efter det andet med
 
 
utrolig raskhed og synes aldrig at blive læns på ideer. Grønvold arbejder grundigt og samvittighedsfuldt; ligeså Rusten og Ekenæs; de øvrige kender jeg mindre til. Hvad mig selv angår da er jeg i denne vinter i fuldt arbejde med et nyt 5-akters skuespil af vort nutidsliv, og bliver antagelig færdig dermed i Maj. «Hærmændene» forberedes nu til opførelse på det herværende hoftheater; derefter kommer «Kongsemnerne», som ligeledes er antaget. Af «Kejser og Galilæer» er nu den engelske udgave udkommen hos Samuel Tinsley i London. Jeg håber at den bliver anmeldt også hjemme. Og hermed lev vel!
Din
H. I.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her